Svensk ordbok 2009, webbversion
hä
`
rleda sig
verb
härledde härlett
,
pres.
härleder
här|led·er
●
kunna härledas
från ngt
ngt åld.
uttalandet härleder sig från NN
härleda sig (från ngn/ngt)
sedan 1755
Subst.:
vbid1-884817
härledande
,
härledning